Japansk cheesecake - Blød og fluffy

oprettet d. under Opskrifter: Kager og dessert

Japansk cheesecake - Blød og fluffy

Vi har set de smukke og fascinerende japanske cheesecakes overalt på de sociale medier. Den luftige og høje cheesecake smager skønt af flødeost og citron – uden at være overvældende sød.

En japansk cheesecake har en glat og let kuplet overflade, lige sider og saftige, souffle-agtige kagekrummer. Kagen falder lidt i højden, efter den er kølet af. Og bare roligt – skulle du komme til at lave en lille fejl eller to undervejs, smager kagen fantastisk alligevel. Er du i tvivl, kan du altid finde en video guide, hvor du kan se en skridt-for-skridt version af hvordan du skal gøre.

 

Her får du vores opskrift på en skøn Japansk cheesecake til ca. 8 personer

Dejen

250 gram flødeost

6 æggeblommer (ca. 118 g)

70 gram sukker

60 gram smør

100 ml sødmælk eller fløde

1 spsk. citron juice, kan tale lidt ekstra hvis du kan lide citrus.

2-3 tsk. citronskal

60 gram kage mel/ekstra fint mel

20 gram maizena

¼ tsk. salt

 

Marengs

6 æggehvider (ca. 264 g)

¼ tsk. cream of tartar

70 gram sukker

Sådan gør du 

Varm ovnen op til 200 grader, top og bund varme. Sæt risten på den nederste plads i ovnen.

Smør en form på ca. Ø 20 x 7 cm og beklæd den med bagepapir til bunden.

Hæld din flødeost op i en skål, og placér denne skål over et vandbad med varmt vand. Mens flødeosten roligt smelter, rør da godt og tilsæt de to æggeblommer ad gangen, rør og tilsæt de næste to, indtil du har tilsat alle 6, og pisk det undervejs sammen.

Tilsæt de 70 g sukker og pisk.

Varm mælken og smør 1 minut i mikroovn og rør godt. Pisk den lune mælk/smør blanding ind i din flødeost blanding, mens det stadig er over vandbadet.

Tilsæt salt, citronskal, citron juice og pisk igen.

Tag nu dejen af vandbadet, og sigt mel og maizena i og rør.

 

I en røremaskine eller med en håndmikser, pisk da æggehviderne til de bliver lidt hvide. Tilsæt cream of tartar og pisk på høj hastighed, og tilsæt undervejs stille og roligt de resterende 70 gram sukker og pisk indtil de danner bløde toppe.

Hold øje med temperaturen på din dej, den skal være omkring 40-50 grader, før du tilsætter din marengs.

Rør forsigtig din marengs i, 1/3 af marengsen ad gangen.

 

Hæld nu dejen i formen og bank den forsigtigt ned i bordet for at fjerne eventuelle luftbobler i dejen.

Find nu en form eller en dyb bradepande og placér et viskestykke i bunden af denne. Fyld heri ca. 2½ cm varmt vand og placér formen med din dej ovenpå det våde viskestykke i vandet og bag i 18 minutter ved 200 grader.

 

Efter de 18 minutter, sæt da temperaturen ned til 140 grader og bag yderligere i 30 minutter.

 

Sluk for ovnen, tag bradepanden, eller formen, med vand ud af ovnen og lad kagen så i ca. 30 minutter inden i ovnen, men lad ovndøren stå lidt åben (ca. 10 mm – sæt eventuelt noget i klemme i døren), så kagen bliver kold. Lad kagen køle helt af, før du tager den ud af formen og flytter den til et fad eller lignende. Pynt med flormelis - brug eventuelt en stencil som du kan selv lave eller køber.

 

Det er meget vigtigt at din ovn har den rigtige temperatur, så hvis du har et termometer, brug det da, så du er sikker på at du får de rigtige temperaturer.

Kagen skal være blød og luftig når stadigvæk er varm. Før du sætter kagen i køleskabet, skal den være helt kold – lige som den skal spises kold.

God fornøjelse!


Kommentar(er) 4

  • Maria
    Maria

    Hej Jeg har gjort præcis som beskrevet i opskriften alligevel falder kagen sammen når jeg slukker ovnen og tager vandfaldet ud. Hvad gør jeg forkert?

    Svar

    • Product & costumer manager
      Product & costumer manager http://www.bagetid.dk

      som kommentar til af Maria

      Hej Maria, den kage er lige specielt. Kan være mange ting, ovnen temperaturer, ingredienser var for koldt, temperatur i din køkken. De kager falder lidt sammen men ved ikke hvorfår gør det for dig. Jeg synes at du skal lave kagen en gang til, eventuel der er mange videos på nette så du kan se og måske for bedre svar. Mvh Bagetid

      Svar

  • Anna Maria Hartmann
    Anna Maria Hartmann

    I ingredienslisten står der 6 æggeblommer, men i selveopskriften skriver du man skal tilføje to æg. Så hvilken en er det?

    Svar

Skriv din kommentar