Fyldte chokolader med karamelfyld

oprettet d. under Opskrifter: Konfekt

Fyldte chokolader med karamelfyld

Opskrift og billeder af Terese Hansen, som du også kan følge på hendes blog og hendes Instagram

Fyldte chokolader med karamelfyld

Simple fyldte chokolader med alverdens karamelfyld, 20-35 stk.

 

Udstyr

 

Chokoladeskal og bund

  • 500 g foretrukken chokolade (mørk, mælk, hvid, karamelliseret hvid, ruby)

 

Karamelfyld

 

Først og fremmest er det vigtigt for mig at nævne, at vand er forbudt, når man arbejder med chokolade. Så vær sikker på, at dine skåle, hænder, dejskraber mv. er helt fri for vand. Så er dét i hvert fald på plads! :-D

 

Chokoladeskal

  • Læg først et stykke bagepapir på din bordplade. Dette kan opsamle overskydende chokolade.
  • Hak chokoladen fint, medmindre du bruger chokolade der i forvejen er i pastiller. Hæld chokoladen i en plastikbøtte, der kan gå i mikroovnen. Giv chokoladen et halvt minuts tid ved mellemhøj varme. Rør godt rundt med dejskraberen. Giv den igen cirka 10-15 sekunder og rør igen. Gør det indtil chokoladen næsten er helt smeltet. Når der er få klumper tilbage, skal der røres godt og længe, da varmen fra den allerede smeltede chokolade oftest vil smelte de sidste klumper under omrøring. Tjek temperaturen, den skal gerne lægge på omkring 30-33 grader. Hvis klumperne slet ikke vil smelte, kan du give chokoladen få sekunder i mikroovnen igen, men pas på med ikke at give den for meget.
  • Når chokoladen er tempereret fyldes hullerne i chokoladeformen. Bank chokoladeformen mange gange og gerne hårdt ned i bordet, så luftboblerne, der eventuelt skulle være, forsvinder. Vend nu chokoladeformen på hovedet, og bank på formens sider med din bordskraber eller palet. Brug aldrig metaldelen af din bordskraber/palet til at banke formen med, da dette kan give mærker. Bank indtil chokoladen næsten ikke løber mere og skrab så formen ren.
  • Læg chokoladeformen i køleskabet med bunden opad, så eventuel ekstra chokoladen flyder nedad og ikke danner en tung top i chokoladeskallen. Lad den sætte sig ti minutter i køleskabet.
  • Lad gerne den overskydende chokolade ligge og størkne på bagepapiret. Imens kan du forberede fyldet!

 

Karamelfyld

  • Del karamelfyldet op i fem dele (50 g pr. skål). Lad den ene skål være ren klassisk karamel. De andre smages til med frysetørret passionsfrugt, lakridspulver, finthakkede saltede peanuts og havsalt. Kom hver af de fem karamelfyld i en sprøjtepose og klip i lille hul i enden.
  • Tag chokoladeformen ud af køleskabet og fyld hullerne med den dejlige karamelfyld. Stil formen tilbage i køleskabet, mens du tempererer den resterende chokolade, som skal lukke fyldet inde.

 

Chokoladebund

  • Imens du har forberedt fyldet vil den overskydende chokolade på bagepapiret næsten være størknet. Skrab nu chokoladen af bagepapiret med din bordskraber/palet og kom op i plastikbøtten igen. Chokoladen kommes endnu engang i mikroovnen i 10-15 sekunder, og tempereres.
  • Tag chokoladeformen ud af køleskabet og hæld den resterende tempererede chokolade ovenpå karamelfyldet. Vær sikker på at alle huller dækkes. Igen bankes formen hårdt ned i bordet, indtil der ingen luftbobler er mere. Skrab overskydende chokolade af i en eller to omgange, så du kan se chokoladernes kanter og bunde komme frem. Det gør ikke noget, hvis bundene ikke bliver helt glatte, de skal jo vendes på hovedet om lidt ;-)
  • Stil formen i køleskabet, gerne en halv times tid. Så er du sikker på, at chokoladen har sat sig og sluppet formen.
  • Nu til det spændende øjeblik! Tag formen ud af køleskabet, vrid den en smule og vend den så på hovedet i ét huk. Hvis chokoladen er tempereret korrekt, vil de falde let ud. Det kan godt tage mere end ét huk at få dem ud, og hvis der er enkelte der driller, så stil formen tilbage i køleskabet nogle minutter og prøv igen.

 

Rigtig god fornøjelse!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar