Nu hvor sommeren har meldt sig, er det ekstra sjovt at lave sin egen hjemmelavede is, om det er for hyggens skyld eller til et festligt arrangement. Det er faktisk lettere end man ville tænke, at lave sin egen, så her kommer et par tips og trick til når du kaster dig ud i at lave din egen is!


 

1. Flødeis er ofte lavet på en grundopskrift, som hedder ”creme anglaise”, der er en legeret vaniljecreme. Sorbet er lavet på vand, sukker og frugt.

2. Når du laver din creme til din is og bruger mælk, husk da på at mælk brænde nemt på, så derfor skal du være ekstra opmærksom når du opvarmer mælken til din hjemmelavede is. Bland det hele sammen i en gryde og varm det langsomt op til 85 grader. Hvis det koger, ødelægger du blandingen. En god idé er at komme gryden i kold vand, f.eks. med isterninger i, ellers kan du risikere at cremen koger videre i gryden.

3. Man behøver ikke piske æg med sukker først (indtil blommerne er hvide og luftige) når man f.eks. skal lave vaniljeis. Man gør dette normalt er det for at opløse sukkeret, men det ændrer intet ved æggene. Ofte kan man opløse sukkeret hurtigt sammen med mælk, når man opvarmer mælken til ens creme anglaise, da dette sker mere effektivt ved hjælp af varme.

 

4. Husk at salmonella bakterier først dør ved 75 grader, så det er altid en god idé at bruge pasteuriserede æg. Laver man is uden æg, kan man bruge Cremodan som er en erstatning.

Cremodan virker ved at binde væskerne i din is sammen med fedtet, så du undgår iskrystaller og i stedet får en lækker og cremet is. Cremodan kan bruges til både fløde- og vandis.

 

5. Ønsker du fyld i din is, skal du søge for at snitte det mere fint end som så – et stort stykke iskold chokolade, eller karamel, kan nemt knække en tand. Hvis du bruger chokoladestykker, så husk at er bedst at røre chokoladen i efter du har rørt din is sammen, lige før du kommer den i fryseren.

6. Opbevar din is i lufttæt beholder, der er fødevaregodkendt (endnu en fordel ved at lave din egen is, er at du slipper for de e-numre man finder i mange is, fra køledisken). Husk at isen har en begrænset holdbarhed, og typisk smager allerbedst den første uge.

7. Selv om du har ikke en ismaskine, kan du sagtens lave god is derhjemme. Det kræver blot at du rør i den med jævne mellemrum, helst to-tre gang i timen, mens den fryser til fast is, så du undgå krystallisering.

8. Prøv gerne noget nyt i stedet for at tage den sikre vej – eksperimentér og opfind din egen is! Urter som basilikum og mynte er f.eks. super lækre i en hjemmelavet is. Du kan finde masser inspiration på f.eks. Pinterest, eller bare Google.

 

9. Hvis du laver is med en ismaskine, kan du brug Cremodan, som blandes med sukker for at undgå at det klumper og krystalliserer. Cremodan gør at isen forbliver cremet og ikke smelter så hurtigt. Is lavet med Cremodan kan holde sig god en del længere – faktisk minimum 1 år. Når du bruger Cremodan behøver du ikke at bruge æg. Du kan lave kolde blandinger fordi pulveret ikke behøver nå 85 grader, før de aktive ingredienser aktiveres. Pas dog på med at bruge for meget Cremodan i din is – så kan den godt blive lidt gummi-agtig.

 

10. Husk at afkøle din ismasse, før du hælder den på ismaskinen. Dette forkorter tiden i ismaskinen.

 

God fornøjelse med isene!