Denne skønne opskrift af en nyfortolket version af hindbærsnitten har vundet vores opskrift konkurrence i maj 2019. Hindbærsnitter formet som enhjørninge er bare for sød en ide, og så dem søde pynt gav os lyst til at hoppe i køkkenet og bage hindbærsnitter med det samme.

 

ca. 15 – 20 stk.

Ingredienser:

0,25dl vand (kogende)

Usprøjtet citronskal (svarende til 2 citroner eller 1½ brev revet citronskal fra Dr Oetker)

250g hvedemel

1tsk bagepulver

75g flormelis

130g stuetempereret saltet smør (helst Lurpak)

2tsk vaniljepaste fra Dr Oetker

Fyld:

Hindbær fyld (gerne fra Funcakes)

Lemoncurd (gerne fra Mackeys)

Pynt:

300-400g flormelis

Pasteuriserede æggehvider

Hjælperedskaber:

Enhjørning-udstikker

Metallisk spiselig maling i mørk guld

Rainbow Dust Progel i de ønskede farver

Fødevarepensel no. 6

Spiselig sort tusch

Engangssprøjteposer

Runde og stjerneformede tyller (helt med små huller)

Kagerulle

Lufttæt kagebeholder/bøtte

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180 grader (normal ovn)
  2. Tag skallen fra dine citroner og læg i dine 0,25dl kogende vand og stil det til side
  3. Sigt bagepulver, mel og flormelis i en skål og bland derefter vaniljepaste og smørret (som er skåret i mindre tern) i dine tørre ingredienser
  4. Ælt det godt igennem til en ensartet dej – det kan godt ”fnulre” lidt.
  5. Sigt dit ”citronvand” i dejen og ælt det godt igen
  6. Pak dejen godt ind og læg den i køleskabet imens du rydder op (gerne op til 1 time)
  7. Del dejen i 3 dele og rul så din dej ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 3-4mm
  8. Udstik snitterne med din enhjørning-udstikker (husk lidt mellemrum mellem hver enhjørning) og fjern det overskydende dej – på denne måde behøver du ikke rykke rundt på dejen og den beholder derfor sin perfekte form. Gør dette med alt din dej (det giver flere omgange med bagning end hvis du rykker dejen over på et nyt stykke bagepapir – men det giver også pænere snitter)
  9. Læg bagepapiret på en bageplade og put det i ovnen på 180 grader i 7-10 minutter til dejen er gylden
  10. Når snitterne er helt afkølet, smøres der først et tyndt lag hindbærfyld på og derefter et tyndt lag lemoncurd på – OBS. det skal kun smøres på halvdelen af snitterne
  11. Tag flormelissen og bland med lidt æggehvide og pisk det godt med en el-mikser (glasuren må ikke blive for tynd, da den så løber ud over snitten)
  12. Lav først et omrids på kagerne med en hvid glasur – fyld efterfølgende hele snitten ud med hvid glasur og lad dem tørre i 30 minutter
  13. Mal hornet med spiselig guld-maling
  14. Bland efterfølgende de forskellige ønskede farver til enhjørningens hår/manke og fyld den i forskellige sprøjteposer og sprøjt så håret på enhjørningen
  15. Tegn øjnene på med en spiselig sort tusch
  16. Saml til sidst kagerne og servér
  17. Hvis de først skal bruges senere, skal de gemmes i en lufttæt beholder