Efter flere måneders venten og forberedelser kom dagen endelig, hvor DM i skills for konditorelever skulle stå. 12 havde meldt sig til fra starten. 9 kom til udtagelsen og til selve DM var vi fem der stillede op. Den 3-6 april blev konkurrencen afholdt i Næstved – og sikke en oplevelse. Stor og fantastisk, men desværre ikke kun lyserød og problemfri.

Onsdag den 3. april fik vi alt vores grej på plads i den store hal og fik tjekket op på de råvarer, som vi havde bestilt. Allerede her var der de første problemer. Jeg havde bestilt 3 forskellige slags chokolade fra Valrhona, som ikke var kommet. Det samme galt en æblevin, som jeg også skulle bruge. Heldigvis skulle dagen gå med forberedelse af mit sukkerarbejde, og jeg skulle hverken bruge chokolade eller æblevin den dag, så det var bare i gang og ikke tænke på chokoladen.

Torsdag den 4. april var første rigtige konkurrencedag, hvor der selvfølgelig var dommere, men også publikum havde adgang til at se os. Det var super spændende at skulle stå foran så mange mennesker og vise sine evner. SUK, desværre startede dagen som onsdagen – ingen chokolade og ingen æblevin, og der var kun 4 timer til konkurrencen startede.

Konkurrencen blev skudt i gang, og jeg havde stadig ikke fået alle mine råvarer. Der var meget, der skulle nås, og det gik stærkt. Feltet var super stærkt, så jeg måtte skyde den manglende chokolade fra hovedet og gå i gang med dagens tema – marcipanfigurer og sukkerblikfang, så der var gang i den helt lille vægt og det kogende sukker lige fra start!

1 1/2 time inde i konkurrencen kom min chokolade, eller dvs. det var kun 2 af de 3 chokolader, der var kommet. ARGH! Jeg manglede stadig den mørke chokolade – procenterne var vigtige i forhold til mine ganacher, som skulle sætte sig!

Men torsdagen gik, og jeg fik afleveret både mine marcipanfigurer og sukkerblikfang til tiden, og jeg var stolt af mine kreationer. Torsdagen sluttede af med en besked om, at jeg ikke ville få den rigtige chokolade. Mega-ærgerligt, men det gav blot en grund til at kæmpe endnu hårdere.

Fredag og lørdag gik mindst lige så stærkt med 5 forskellige afleveringer. Torsdagens afleveringer blev kun bedømt på udseende, men nu galt også smagene i vores kreationer af chokolade, tærte, desserter og petit fours. Irritationen over forkerte råvarer havde lagt sig, og fighterviljen havde taget over, så i stedet for at lave ganachen med den indøvede chokolade, lavede jeg to ganacher af den chokolade, jeg havde til rådighed.

Under konkurrencen var der en storskærm, hvor det store tikkende ur talte ned for fristen til næste aflevering. Det var fedt hele tiden at have den fokus, og når vi nærmede os en tidsfrist, kom mange flere publikummer over, for at se om vi nåede det, og selvfølgelig for at se vores færdige resultater.

Mine petit fours blev super pressede, men jeg nåede at aflevere alle mine afleveringer til tiden. Det var desværre ikke alle, der nåede det – det var meget presset.

Lørdag den 6. april blev det hele afgjort, og det var tid til præmieoverrækkelse. Trods mine udfordringer kom der metal med hjem i tasken i form af en bronzemedalje!

Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, så en bronzemedalje var som udgangspunkt ikke helt tilfredsstillende. Dog var det en knivskarp konkurrence, og med de udfordringer jeg mødte, er jeg stadig super glad og stolt over min fightervilje og min medalje, der nu pryder min væg, og jeg føler da også, at det er fortjent med alt mit hårde arbejde og min kamp hele vejen igen. Jeg  kan med stolthed sige at det 100% var min egen fortjeneste som gav mig medalje. 

Jeg har bestemt lært meget af alt dette! Både personligt, men også utrolig meget fagligt, hvor jeg glæder mig til at udfordre mit konditorarbejde!

Du kan følge Sisse på hendes instagram her: @Sissepernillet