Sådan bruger du et hørklæde når du skal bage brød
Hørklædet har indtil nu ikke været super populært, eller velkendt. Men efterhånden som det er blevet nemmere at bage selv – inspirationen er at finde alle steder og ligeså er råd og vejledninger – har hørklædet set en markant fremgang, og hænger i flere og flere af de danske hjem. Går du op i brød og bagning, er hørklædet et uundværligt værktøj!
Derfor skal du bruge et hørklæde
Hørklæderne er lavet af 100% hør, og på grund af dette kan de bruges med din dej, uden at dejen klistrer fast, som er tilfældet med eksempelvis bomuld. Hørklæder absorberer og afgiver fugt meget hurtigt – faktisk hurtigere end de fleste andre tekstiler, og er derfor ekstra godt at bruge til dine brød og boller.
Et hørklæde bruges også ofte i forbindelse med brug af en hævekurv. Her bruges hørklædet som en foring af hævekurven, hvorved man undgår at brødet hænger fast, efter hævning. Når hørklædet er placeret i hævekurven, drysses det med (ris)mel inden dejen kommes op i. Hørklædet gør det langt lettere at få dejen ud af hævekurven.
(Hvis du bruger rismel, i stedet for almindeligt f.eks. hvedemel, i din hævekurv, får du et flottere mønster af kurven, da rismel ikke optages af brødet ligesom hvedemel, men derimod ligger sig på overfladen)
Mange bruger et almindeligt viskestykke til at dække deres dej af med, når den bliver sat til hævning. I gamle dage brugte bondekonen altid hørklæde. Hørklædet blev fugtet, og herefter lagt henover dejen. Dejen hævede uden at blive tør, samtidig med den kunne ånde. Hørklæde blev også brugt når det færdigbagte brød skulle modnes. Brødet blev svøbt ind i et let fugtigt klæde og lagt til side til næste dag.
I over 2000 år, har hør været kendt som et antiseptisk materiale, der også har en naturlig evne til at modstå snavs og pletter – der vil altså ikke opstå en bakterieflora når hørklædet ligger over dejen. Hørklædet er anti-allergisk og fremkalder derfor ikke allergiske reaktioner. Hør bruges også til f.eks. tøj, sengelinned, håndklæder og duge.
Hør har en glat og fnugfri overflade, men vil begynde at fnugge ved vask. Det er helt normalt at hør ”fnugger” i starten (de første 2-4 vaske) – især i naturfarve, fordi hør er en plante som mister sine lag hele livet indtil den bliver slidt op, og derfor vil du også opleve det i starten med dit hørklæde.
Sådan skal et hørklæde vedligeholdes
Når du først modtager dit hørklæder, skal det vaskes. Fordi hør er antiseptisk, behøver du ikke at vaske det i maskine – det er nok at vaske det i hånden og hænge det til tørre. Vasker du det i hånden, anbefaler vi at gøre det i en balje med rigeligt vand, på grund af hørklædets sugeevne. Hvis man vil vaske det i maskine, så skal man vaske det med kulørt – ikke sort eller hvidt.
Hvid hør kan vaskes på 90 grader, men de andre farver anbefales af blive vasket ved 60 grader. Efter vask, må du ikke tørre tumble hørklædet – stræk i stedet det fugtige hørklæde ud og hæng det til tørre, væk fra direkte sol.