Hvorfor bruge fondant

Fondant giver en glat, poleret finish, der giver kager, cupcakes og cookies et ”professionelt” look, hvilket gør fondant til det perfekt valg til kagedekorationer. Ved brug af fondant for dine kager et flot og ensartet udseende – som gør sig godt til dem der skal spise kagerne, men også på sociale medier. Fondant kan bruges med udstikker og veiners, som åbner op for en hel verden af kreative muligheder, og for du får ros for udtrykket. En anden fantastisk fordel ved fondant er, at det kan fås i flere forskellige farver, så det passer præcist til dit tema for kagen.

Hvor meget fondant skal du bruge

Det er i starten når man arbejder med fondant svært at vide, hvor meget man skal bruge til sine kager. Ikke mindst fordi materialet skal bearbejdes.

Hvor meget der skal bruges kommer selvfølgelig an på hvor tyk du ønsker fondanten hen over kagen. Vi mener at kagen skal bære smagen, og anbefaler derfor et tyndt lag på 3-4 mm. Hvor meget, det så er, kommer an på størrelsen af din kage. Både højde og bredde. For at gøre det let for dig, har vi derfor udarbejdet en lille fondantguide, som tager udgangspunkt i runde kager. En kvardratisk kage, skal bruge ca. 35% mere fondant. Så en kage på 30 cm. skal bruge 1000 gram når den er rund, og 1350 gram når den er kvadratisk.

Hvordan man opbevarer fondant korrekt

Bagere elsker at fondant giver dem mulighed for at lave dekorationer på forhånd og opbevare dem til når det er nødvendigt. For at du kan opbevare din fondantkage til senere brug, bør du lade kagen tørre helt, før du opbevarer dem i en plastikbeholder med låg på et køligt og tørt sted. Hvis du har lavet blomster som er mere skrøbeligt brug en beholder med skum, så dine blomster gå ikke i stykker.

Åbne pakker skal opbevares ordentligt, så fondant forbliver perfekt og ikke bliver tørre, til næste gang du har brug for det. Sæt din overskydende fondant i plastik film, eller en lufttæt beholder.

Fondant kan opbevares i op til tre måneder, men bruger du smørcreme eller flødeskum, er der en væsentligt mindre holdbarhed, da det ofte kun kan holde et par dage.

Sådan overtrækker du din kage med fondant

Start med at varme din fondant op ved at ælte den godt i hænderne, så den bliver smidig at arbejde med. Fondant kan klistre lidt, så derfor kan man bruge en smule Maizena majsmel for at gøre den lettere at arbejde med. Pas dog på med dette, da for meget Maizena vil få fondanten til at blive tør, så den kan risikere at slå revner senere hen i processen.

Dernæst ruller du din fondant ud. Når fondanten er rullet ud i den passende størrelse til din kage, lægger du forsigtigt fordanten ovenpå din kage og lægger den ind til kagens sider med flad hånd. Når din fondant er lagt ind til kagesiderne, kan du som en smart finish bruge et kageglatningsværktøj til at få en perfekt glat og smuk overflade på festkagen. Vi har forskellige udgaver her. Sørg for at fondanten dækker hele kagen og skær til sidst de overskydende rester af med skarp kniv. Derefter er kagen klar til at blive pyntet.