Ingredienser:
2,5 dl piskefløde
250 g. hakket mørk chokolade, f.eks 55-60 %

Fremgangsmåde:
Varm piskefløden op i en kasserolle. Når den koger, tages den af varmen og hældes over den hakkede chokolade. Lad det stå sådan i nogle minutter. Rør herefter forsigtigt i blandingen, indtil den er jævn og sammenhængende. Stil blandingen på køl, indtil den har en smøragtig konsistens.
Herefter er den klar til brug. Smør kagen op, og sæt den på køl, indtil chokoladen i ganachen er stiv. Det er vigtigt at den er helt stiv, så fløden ikke smelter fondanten.

Nu er kagen klar til at blive overtrukket med fondant.

Bruger du lys chokolade skal forholdet være 1:2 (2,5 dl. fløde og 500 g. chokolade), hvid chokolade 1:3 (2,5 dl. fløde, 750 g. chokolade).