Glutenfri betyder langt fra “kedeligt” – vi har fået denne skønne opskrift, indsendt af Rikke, på de lækreste glutenfrie brownies, toppet med en saltkaramel mousse og friske jordbær.

Vi synes opskriften passer perfekt til f.eks. en sommerfest, eller som Rikke har lavet den til, en barnedåb – hvor du måske også får gæster som har cøliaki.

Brownie opskrift:

145 gram glutenfri chokolade (Max 70%)

45 gram farin

0,75 dl mælk

100 gram smør

3 æg

140 gram sukker

2 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver

10 gram fiber Husk

140 gram semper glutenfri mel (jeg har brugt Bovete & Teff)

Sådan gør du:

1) smelt chokolade, smør, mælk og farin i en gryde, ved svag varme og lad massen afkøle.

2) pisk sukker, vanillesukker og æg i en skål, til en lys og luftig masse.

3) rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen. Tilsæt lidt efter lidt, mel og bagepulver.

4) fordel dejen i en form af Max 24 x24 cm.

5) Bag kagen ved 165 grader 35-40 minutter.. Lad kagen afkøle mens du laver salt karamel moussen.

Salt karamel mousse opskrift:

4 dl piskefløde

3 blade husblas

20 gram smør

100 gram brun farin

200 gram kondenseret mælk

1/2 tsk havsalt

Sådan gør du:

1) udblød husblas i koldt vand i Ca. 20 minutter

2) brun farin, salt, kondenseret mælk og smør skal i en gryde, og varmes op ved middel varme.

3) når karamel massen er smeltet, skal det i kog og skal koge i Ca 10 minutter, under omrøring.

4) tilsæt 1 dl. Piskefløde i karamel massen, lidt ad gangen og rør det hele godt sammen.

5) lad karamellen småkoge et par minutter, tag den af varmen, afdryp husblassen og rør den i massen. Stil den nu på køl.

6) pisk 3 dl. Piskefløde til let skum, og kom nu lidt ad gangen, op i den lune karamel.

7) vend moussen godt sammen. Hvis du bruger en kageform med høj kant, så hæld moussen udover kagen nu, og stil den på køl mindst 3 timer og gerne til dagen efter.

 

Hvis din kageform ikke har en høj kant, så stil moussen på køl 3-4 timer, til den har sat sig lidt, og kom den nu på kagen.

Jeg har valgt at skære min kage ud i mindre stykker, og komme moussen på ved at bruge en sprøjtepose og en stjernetyl. Pynten er halve friske jordbær 🍓

 

God fornøjelse og velbekomme 😁